Nye køkkener på Klosterparkvej
Et af de vigtigste arbejdsomrÃ¥der i Aage Th. er servicering af boligselskaber og løbende vedligeholdelse af almennyttige boliger rundt omkring pÃ¥ Vestsjælland. Hos Aage Th. kan vi forestÃ¥ alle typer af opgaver – fra almindelig vedligeholdelse i dagligdagen til større projekter som fx udskiftning af alle køkkener i en større afdeling af almennyttige boliger.
Fra november 2019 og frem til medio marts 2020 arbejder Aage Th. for Kalundborg Almennyttige Boligselskab, der ønsker at få udskiftet køkkener i halvtreds almennyttige boliger på Klosterparkvej i Kalundborg. Aage Th. har hovedentreprisen på opgaven og sørger bl.a. for at koordinere arbejdet med elektrikere, VVS’ere, køkkenleverandør og selvfølgelig med beboerne, som får en fast kontaktperson i enten Rene Hollerup eller Jan Larsen fra Aage Th.
Udskiftning af halvtreds køkkener er et større projekt. Opgaven indbærer bl.a., at alle eksisterende køkkener skal pilles ned, herefter skal de nye køkkener sættes op, der skal tilsluttes vand og gøres klar til opvaskemaskiner, der skal ordnes el og lys, og så kommer der som regel også en del småjusteringer og tilretning henad vejen.
Med fagligheden i orden og stor erfaring med bygningsvedligeholdelse, servicering af boligselskaber og større renoveringsprojekter, er denne type opgave ingen sag for Aage Th. Hver uge står 3-4 nye køkkener klar og oftest kan både nedrivning af det gamle køkken samt opsætning af det nye køkken klares på en enkelt dag. ‘’Ja, jeg har vel snart sat 250 køkkener op i min tid’’, fortæller Jan Larsen, tømrersvend i Aage Th., mens han griner. Snart går turen videre til Skydebanevænget, hvor 14 beboere også skal have nyt køkken.